
Limfjorden sydøst – fiskepladser. Her finder du fiskepladser i Limfjorden øst for Nibe på sydsiden. Fiskepladserne strækker sig inde fra Nibe og ud til Egense.
Fælles for alle de nævnte fiskepladser er, at de egner sig til lystfiskeri efter havørreder og i sommersæsonen, også efter hornfisk.
Beskrivelserne af de forskellige fiskepladser indeholder topsæsoner, parkerings-muligheder, fiskearter og bundforhold.
Langs denne del af Limfjorden, kan man både finde fiskepladser som egner sig til lystfiskeri året rundt, samt nogle som kun egner sig til eksempelvis, sommerhalvåret eller kun vinterhalvåret.
Langt de fleste pladser beskrevet fra denne del af fjorden, er dog sommerhalvårs-fiskepladser. Fra foråret, sommeren igennem, samt et godt stykke ind i det sene efterår.
Limfjorden sydøst – fiskepladser, er tips og tricks, samt gode retningslinjer, baseret ud fra en dybdegående erfaring med hver fiskeplads på alle årstider, analyser, statistikker og fangster fra hver af disse.
Teksterne er alle skrevet af Jari fra Lystfiskeri Danmark, som er fuldtids-professionel lystfisker og som er vokset op ved Limfjorden.