Fur

Fur og muligheder for lystfiskeri

Fur i Limfjorden kan i perioder være særdeles givende. Fra øen kan man blandt andet fange makrel, hornfisk og havørreder…

Man kan fiske fra land rundt om det meste af øen, men bl.a på vest- og nordvestsiden, samt på sydøstsiden af Fur, kan det være en fordel at kunne vade ud iført waders, hvor der er store lavvandsområder.

Havørredfiskeriet rundt om øen, er særdels spændende under det tidlige forår og under hele efteråret. Fiskeriet efter havørreder topper under de 2 årstider.

Sommeren byder ofte på spændende aftentimer, hvor både makrel og havørreder kan fanges. Sommermorgenerne, byder også på udmærket havørredfiskeri.

Vinteren byder nogle år på godt grønlænderfiskeri/fiskeri efter mindre og blanke-ikkekønsmodne havørreder. Men er der længere perioder med frost, er det tæt på umuligt at støve en havørred op fra Fur om vinteren.

Om sommeren kan man også fange ål flere steder. Bl.a. op og ned af Fur Havn, langs molerne og bådbroerne m.m. Husk altid at konferere med havnefogeden om, hvor der må fiskes nær havnen.
Find havnefogeden her: Havnen…

De smukke skrænter langs Fur Nordstrand, danner baggrunden og rammen for noget af det smukkeste fjordfiskeri Limfjorden har at byde på.

Fur er en af de flotteste øer Danmark kan præstere. Det utrolige og konstant varierede landskab, er som taget ud af enhver National Geographic-dokumentar. En dokumentar designet til at få seerne til, at drømme sig på væk fra hverdagen og sætte pris på naturen.

Denne ø i Limfjorden sælger dog sig selv til enhver som besøger den, helt uden hjælpemidler…

Oplevelser, overnatning og spisning på Fur

Man kan som familie, venner/veninder og fiskekammerater, både tage ud at spise flere steder på øen, samt opleve koncerter, events m.m.

Besøg eksempelvis Bryghuset eller oplev Færgekroens hyggelige stemning…

6 lækre værelser og ferielejlighed på øen, kan i høj grad anbefales. Overnatning til absolut rimelige priser. Se dem her: Værelser og ferielejlighed på Fur..

Færgetider og priser

Billetter købes om bord på Færgen. Der kan betales med Dankort, Visa, Visa Electron og Mastercard. Man kan også betale med mobilepay.
(Færgen modtager ikke kontanter – anno 2021.)

Færgen sejler fra 05.00-19.00, hvor der er afgang hvert kvarter: 00, 15, 30, 45.

Fra 19.00 – 01.00 er er afgang hver halve time: 00,30.
Fredag og lørdag sejles der fra 19.00-03.00. Ligeledes hver halve time.

Bemærk: Efter kl. 19.00 sejles kun, hvis der er passagerer til det.

Se priser her: Færgepriser…

Læs om spændende fiskepladser rundt om øen her under.

Teksterne er alle skrevet af Jari fra Lystfiskeri Danmark, som er fuldtids-professionel lystfisker og som er vokset op ved Limfjorden.

Den Røde Sten - lystfiskeri i Limfjorden

Den Røde Sten

Den Røde Sten er en af de mest spektakulære fiskepladser på Fur. Kendt for godt havørredfiskeri det meste af året. […]

Lystfiskeri fra Fursund Strand i Limfjorden.

Fursund Strand

Fursund Strand er en stenet strand, som i høj grad egner sig til vadefiskeri efter havørreder og hornfisk. Når der […]

Harvarp Odde på Fur i Limfjorden.

Harvarp Odde

Harvarp Odde er en af de fiskepladser på Fur, som er spændende for øjet der ser, men knap så givende. […]

Lille Knudshoved på Fur.

Lille Knudshoved

Lille Knudshoved på Fur, er en utrolig lækker og flot fiskeplads. Både over og under vandet. Der er ingen fredningsbælter […]

Lystfiskeri ved Nederby På Fur.

Nederby

Nederby er en let tilgængelig fiskeplads på Fur. Pladsen er at finde i den sydøstlige del af øen. Der er […]