Salling Camping

Salling Camping tilbyder overnatning lige ved Limfjorden.

Salling Camping – lystfiskeri

Salling Camping ligger ned til en af de helt gode fiskepladser i den sydlige del af Limfjorden, Junget Strand. Denne strækning byder på flere kilometer givende fiskevand og trækkende havørreder fra nogle af fjordens største og bedste havørredåer. Læs mere om det i linket nederst i teksten.

Derudover er Fur få minutter væk, hvor man både kan fange makrel og hornfisk i sommersæsonen, samt havørreder året rundt.

Skive Fjord, som udmærker sig i hele vinterhalvåret når havørrederne skal fanges, ligger også “lige om hjørnet”, kun 10-15 minutters kørsel fra campingpladsen.

Fra Fur-færgen til Eksov Strand, kan man også fange havørreder året rundt, men ligesom strækningen ved Salling Camping, får man flest og oftest også de største fisk om foråret, sommeren og om efteråret.

Harrevig, kun 20 minutters kørsel fra campingpladsen, er også en glimrende mulighed for lystfiskere med hang til havørreder. Vigen er også en af Limfjordens helt givtige områder.

Salling Camping ligger perfekt placeret. Det lige i centrum – med de bedste fjordpladser i denne del af Limfjorden, fordelt rundt om sig.

Kører man 9 minutter fra campingpladsen til Sundsøre, og derfra tager den korte sejltur med færgen til Hvalpsund, er der få minutters kørsel til Louns Bredning, hvor endnu en verden af fiskepladser åbner sig for en.

Overnatning på Salling Camping

Det er muligt at overnatte i hyggelige og moderne træhytter, campingvogn, autocamper og i telt på denne campingplads.

På pladsen er bl.a. en kiosk, udendørs grill og friluftkøkken. Man kan desuden rense og nedfryse fisk på pladsen.

Der er også andre indkøbsmuligheder tæt på campingpladsen.

God service, ro og hygge kendetegner Salling Camping. Naturen er varieret i området omkring. Flere skove er bl.a. at finde nede ved fjorden, som indbyder til gåture og oplevelser i det fri.

Campingpladsen har et selskabslokale, hvor der også kan bestilles lækkert mad til hele familien, fiskekammeraterne eller fiskeklubben.

Adresse og info

Salling Camping – Jungetgårdvej 3 – 7870 Roslev – Tlf.: +45 97 59 72 99 – Mail: info@sallingcamping.dk – Hjemmeside: Sallingcamping.dk


Læs mere om fiskepladsen, Junget Strand, tæt på  campingpladsen: Klik her…