Rønbjerg

Rønbjerg er en af de helt gode pladser til lystfiskeri efter havørred i Limfjorden.

Rønbjerg ved Livø-færgen, er ikke ene og alene et kendt område på grund af det feriecenter, som i mange år har været en enormt trækplaster for både danske og udenlandske turister. Men også på grund af den fiskeplads, som strækker sig fra sydsiden af havnen og om mod fredningsbæltet ved Bjørnsholm Å.

Især de store rev på strækningen, er i høj kurs blandt lystfiskere og med god grund. Hvert år fanges store havørreder over, omkring og imellem revene. Nogle af havørrederne fra flere af Limfjordens bedste havørredåer, krydser ind over Rønbjerg-området på sin vej ud mod Kattegat.

Fiskepladsen egner sig også til fiskeri efter hornfisk og ål i sommersæsonen.

Fiskepladsen er desuden nem at komme til og der er gode parkeringsmuligheder helt nede ved vandet.

Vand og bundforhold

Bundforholdene langs strækningen er meget varierede. Forskellige vandplanter, små og store sten, rev, muslingebanker, tangbælter, enkeltstående tang-pletter, dybt og lavt vand. Strømvand og stillestående vand.

Alt der skal til for at udgøre en perfekt havørred-fiskeplads, er at finde ved Rønbjerg.

Denne fiskeplads beviser, at det ikke altid er de fiskepladser, som man skal gå langt for at finde, og hvor få kommer, som er gode.

Årstider – fiskearter ved Rønbjerg – Limfjorden

Havørred: Havørrederne ved Rønberg fanges oftest bedst, flest og størst om foråret, sommeren igennem og om efteråret. Man kan sagtens fange havørreder om vinteren også, dog ikke så ofte og i de helt store størrelser, som under de andre årstider.

Om sommeren, nogen gange allerede fra maj, er morgen og aftenfiskeriet at foretrække. Men der er dage, hvor de hugger uanset tidspunkt på døgnet. På grund af det dybe vand tæt op af havnen, kan man sagtens fange dem midt på dagen også, eksempelvis i høj solskin og stille vejr.

Rønbjerg egner sig både til fluefiskeri og spinnefiskeri.

Se denne video omhandlende fiskepladser i Limfjorden, hvor også en havørred kroges på fiskepladsen her: Se video…

Obs: Der kan i perioder være ret mange lystfiskere på strækningen, og de stiller sig ofte tæt. Så er man ikke til socialt fiskeri, så er det nok ikke her man skal fiske.

Mindstemål: 40 cm.

I Limfjorden er det kun farvede havørreder, som har en fredningsperiode. Det fra d. 16. november til d. 15. januar. Dvs. at fisk i yngledragt skal genudsættes.

I fredningsperioden må man kun tage helt blanke fisk med løse skæl med hjem.

Der er et helårsfredningsbælte i dette område. Læs mere om hvad det er: Klik her…

Hornfisk: Hornfisken er at finde overalt i Limfjorden fra maj måned og ca. 3-4 måneder frem.

Intet mindstemål og ingen fredningstid.

Parkering

Klik på linket for at se hvor du kan parkere: Parkering


Se en fiskeplads nær Rønbjerg: Klik her…