Holm Tange er en glimrende fiskeplads i Limfjorden. Havørrederne kan være mange i vinterhalvåret. Der er mange fugle, som yngler i området, så man skal gerne gå langs vandet eller på den ene sti der er.
Dette er en særdeles vindfølsom fiskeplads og en kraftig vind, uanset retning, kan mærkes.
Det gode fiskeri starter første efter ca. 1 kilometers gang fra parkeringspladsen. Fra det første stenrev og ud derefter.
Man skal være opmærksom på, at man i forårs-, sommer- og efterårssæsonen, til tider skal dele fiskepladsen med kite-surfere. Dog kommer de sjældent tæt nok på til, hverken at genere fisk, fugle eller de der fisker.
Fiskepladsen er nem at affiske og er desuden en fryd for øjet naturmæssigt, samt fra en lystfiskers perspektiv, når det kommer til bundforhold.
Vand og bundforhold
Holm Tange er en alsidig fiskeplads, med flere facetter at spille på. Revler, stenrev, større sten hist og her, blæretang og ålegræs pryder bunden. Gennemsnitsdybden ligger på ca. 1 meter, men i perioder er det ikke i det dybe vand, havørrederne skal fanges. Derimod er de ofte at finde helt inde langs kanten og over stenrevene, samt imellem dem, i det helt lave vand.
Nogle steder er også fordybninger tæt under land (badekar), hvor fiskeriet også kan være godt.
kraftig vind fra syd, øst eller vest kan grumse vandet en del til, men kun hvis den har stået på over flere dage. På dage med stille vejr, kan man ofte se stimer af havørreder i overfladen, i den kolde tid.
Årstider – fiskearter ved Holm Tange – Limfjorden
Havørred: Havørreden kan som tidligere nævnt, fanges i det helt lave vand tæt under land. Men nogen dage er det også muligt at finde og fange dem i dybere vand, langt ude i kastet. Her er tale om en max-dybde på ca. 2 meter.
Både fluefiskeren og spinnefiskeren kan have kronede dage på denne fiskeplads. Holm Tange byder til tider, ikke kun på stimer af mindre og mellemstørrelse fisk fra 35 til 55 cm., men i perioder også på fisk i Limfjordens, og derfor også Danmarks, største størrelser. Er man i tvivl om, hvad der menes med det, er forklaringen simpel. I Limfjorden udløber nogle af landets bedste havørred-åer, med landets største havørreder.
Det er ikke sjældent de kommer forbi denne fiskeplads. Især ikke om efteråret og under foråret.
Da der fiskes i lavt vand, kommer de største fisk gerne med ind til fuld skue for den der fisker, men det er ikke ofte de hugger.
Ved Holm Tange er det mere reglen end undtagelsen, at man skal affiske det helt lave vand, før man vader ud.
Havørrederne er i 99% af tilfældene, at finde efter ca. 1 kilometers gang fra parkeriungspladsen. Ved det første stenrev. Man er ikke i tvivl når man står der, uanset vandstand. Det kan dog være svært at se, når der er store bølger eller uklart vand. Der fiskes på vestsiden af tangen og ca. 400 meter af ydersiden.
Der er ingen fredningsbælter ved denne fiskeplads i Limfjorden.
Mindstemål: 40 cm.
I Limfjorden er det kun farvede havørreder, som har en fredningsperiode. Det fra d. 16. november til d. 15. januar. Dvs. at fisk i yngledragt skal genudsættes.
I fredningsperioden må man kun tage helt blanke fisk med løse skæl med hjem.
Hornfisk: Hornfisken er at finde overalt i Limfjorden fra maj måned og ca. 3-4 måneder frem.
Intet mindstemål og ingen fredningstid.
Parkering
Klik på linket for at se hvor du kan parkere: Parkering
Sådan kan du fange havørrederne i Limfjorden: Agn metoder og havørredtanker…