Sådan kan havørrederne fanges i Limfjorden….

Sådan kan havørrederne fanges i Limfjorden /Jari P.

Mange lystfiskere er i dag ikke klar over, at der ikke er én løsning eller én opskrift på det at fange havørreder. Og det gælder ikke kun i Limfjorden, men også alle andre steder hvor havørreder kan fanges.

Et stort antal af de fiskepladser der er i denne enorme fjord, skal på mange måder gribes an og affiskes helt forskelligt fra hinanden.

En fiskeplads kan på sin vis sammenlignes med et menneske… (Med lidt kreativitet)… Flere faktorer spiller ind for at livet kan eksistere. Ilt, mad, gunstige forhold til gydning, sikkerhed og frodige jagtområder. De fleste fisk og mennesker ved, hvor de rette forhold skal findes og derfor også hvor de behovsopfyldende kriterier, ligger nærmest hinanden. “Det er der vi samles oftest og flest.”

Det at bruge tid på, at sætte sig ind i selve havørredens natur, behov og ageren, er ligeså vigtigt som at sætte sig ind i fiskepladsens faktorer for, at havørreden kan eksistere/være netop der. Hvilket grundlag har havørreden for at være på fiskepladsen.

Det samme gælder i forhold til at vide, hvorfor havørreden ikke er tilstede. Logisk nok…

Vinteren er lunefuld. Ikke lun, men fuld af lune…

Lavvandede områder kan være gode at finde havørreder i om vinteren. Men kun hvis de rette forhold er til det. Bunden må gerne være mørkglødet – (ikke altid en nødvendighed) – til både at tage bedre imod eventuelle solstråler, som en sort t-shirt gør det, og holde på varmen derfra. Med det skrevet, vil jeg også nævne, at der flere steder er gode vinterpladser med lys-sandet bund. Er vandet delvist lukket inde i en vig eller bugt, kan solen hurtigere opvarme vandet. Hurtigere end det vand man finder udenfor, som eksempelvis er mere strømfyldt eller dybere generelt.

Hvis vandet konstant er i bevægelse, når vandet aldrig at blive opvarmet, uanset bundfarve. Så områder som eksempelvis vige eller store lavvands-områder langt fra sejlrenden, er i høj værd at tage med i valget af fiskeplads om vinteren i Limfjorden.

Der skal være skjulesteder til havørreden. Tang, sten eller dybere huller i bunden. Et ekstra plus er, hvis der er et vandløb, som løber ud i nærheden. (Husk at være opmærksom på fredningsbælter…)

Et vandløb betyder trafik af gydefisk og ofte også trafik af ikke-gydende fisk, såsom grønlændere og overspringere. Et vandløb tilfører generelt set, varmere vand end det i fjorden. Det tiltrækker alle havørreder, uanset hvilket stadie havørrederne befinder sig i. Den største grund er, at fødeemnerne ofte er flere i det varmere og nogengange mere iltholdige vand. Vandet fra vandløbene bringer ofte også lækkerier med sig, såsom larver, orm , insekter m.m.

Hvorfor er alt det ovenstående relevant for havørrederne?

Det varmere vand tiltrækker som nævnt fødeemnerne, men mere relevant, gør det muligt for dem i det hele taget at leve. Sten, tang og fordybninger i bunden, giver skjulesteder til de småfisk, skaldyr og bløddyr etc., som der er tale om.

Den mørkere bund er ofte også blødere end det af fine hvidere sandkorn. Og i den bløde bund, kan fødeemnerne grave sig ned og ofte også finde varme og skjul.

De samme kriterier der gælder for fødeemnerne, gælder også for havørrederne – en af naturens små lunefulde sammenfald.

Men alt skal ofte spille sammen for, at fiskepladsen kan give lystfiskeren i Limfjorden, det han eller hun er kommet efter. En velproportioneret, gudesmuk og kamplysten havørred…

Oveni det ovennævnte, skal man lige have lidt mere i mente… Når man ankommer og har fundet ørrederne eller ørreden, er det ikke sikkert den er sulten. Men selv om den er og der måske endda samtidigt er flere ørreder i sigte, er det ikke sikkert de andre er det…

Få havørreder agerer ens på samme plads, samme dag… De er nemlig ligeså forskellige, som de forhold  vi fisker under. Én havørred er måske lige ankommet til pladsen efter en lang rejse ude fra havet og trænger til et hvil. Det kan også være at den netop er klar til at spise. En anden ørred har måske været på pladsen i en længere periode og er stop-mæt. Den kan nu fanges alligevel, men ikke med hvad som helst. (Se “Standpladsfisk” længere nede i artiklen)

En stime er måske inde på pladsen, men ingen ørreder derfra vil hugge. Eller så vil de – og måske kun nogen af dem.

Vi kan ikke bestemme over ørrederne og deres ageren. Vi kan ikke sige hvorfor de gør hvad de gør. Men vi kan gætte og det er lystfiskere gode til, jeg selv inklusiv.

Så længe man holder sig til logik og sund fornuft, så rammer man langt hyppigere plet. Her gælder ordsproget fra udlandet også, “Keep it simple”…

Vinterfiskeriet i Limfjorden er spændende og oftest meget givende. Man skal gerne for sin egen skyld, sætte sig ind i alt hvad der rører sig og alt der ikke gør, for at få succes på eksempelvis 8 ud af 10 ture eller flere.


Læs om vinterfiskeriet her på siden i dette link, samt få et overblik over de bedste fiskepladser til den kolde tid: Klik her…


Foråret er tiden hvor de fleste lystfiskeres drømme går i opfyldelse

Mange af de vintergydende havørreder er tilbage i fjorden fra åerne. Silden er kommet og det samme er tobisen. Ørrederne bliver hurtigt tykke og velproportionerede igen, og de fleste begynder hurtigt at få de sølvfarvede skæl tilbage. Overspringeren, havørreden som “valgte” ikke at gyde dette år, er på jagt tæt under land, langt ude – overalt. Temperaturen i luften begynder at stige, det samme gør den i det klare limfjords-vand… Nu er der fødeemner overalt, langt inde og langt ude – og uanset hvilken farve havørrederne har, er de til at finde og fange i det meste af fjorden. Foråret er for mange topsæsonen over dem alle. Men faktisk kan efterårs-sæsonen være mindst ligeså god og givende…

De fleste havørreder feder sig op på vej ud af fjorden om foråret, men det samme gælder for ørrederne før gydetiden, om efteråret på vejen op i Limfjordens mange tilløbende vandløb.

Forår og efterår går på langt de fleste parametre hånd i hånd. Det når det kommer til hvor havørrederne kan fanges og hvad med, samt endda hvornår på døgnet m.m.

Her er et eksempel på, en velproportioneret havørred fra Limfjorden fanget i foråret 2020 – klik her: Forårs-ørred…

Sommeren kan mere end hvad mennesket har pålagt den

Sådan kan havørrederne fanges i Limfjorden. Ja, det lyder godt, men vi er der ikke helt endnu.

“Sommeren er ofte forbundet med alt for varmt vand og lavt ilt-indhold”. “Ørrederne er næsten ikke at finde eller så gider de ikke at hugge”. “Og da slet ikke i høj solskin midt på dagen….” (De generelle teorier og generelle tanker)

Mange af de tanker lystfiskerne igennem tiden har overført til havørreden, er dog langt fra berettigede. Er der strøm og dybde kan de fange når som helst om sommeren. Om aftenen kan de fanges i det helt lave vand mange steder, samt højt i vandet midt ude i fjorden, hvis man da kan nå derud. En båd kunne være løsningen.

Heldigvis, bestemmer vi ikke over havørreden. Gjorde vi det, ville langt færre af os fiske efter den, måske. Men… Da vi trods alt er mennesker, så vil vi gerne bestemme… Det er bare sådan, at havørreden er umulig at snakke med.

Nogen vil ikke acceptere at havørreden er et mysterium på utrolig mange områder, og har det derfor bedst med, at sætte den i bås, som med så mange andre ting og levende væsener. Men det kan man ikke… Ikke uden at virke en anelse desperat.

“Sommerørrederne” gør det samme som dem fra alle andre årstider, bare ikke altid, ikke de samme steder, på de samme tidspunkter – og nogengange gør de.

Nogle somre er varme, andre er ikke – nogle vintre er kolde, andre er ikke, nogle forårs-måneder er som sommer-måneder, andre er ikke. Nogle år har vi ikke et efterår, men en lang sommer, som er tæt på at gå direkte over i vinter.

Hvert år er ikke ens. Alt ændrer sig med tiden. Strømningerne i Limfjorden, vandtemperaturen, vandstanden, hvor mange havørreder der gyder og hvor mange der ikke gør. Udledning af alt der er skidt for fjordens vand og havørredernes ageren derudfra.

Det at stå ved vandet er den eneste løsning på, at få svar og derefter på det at vide. – Eller for at kunne komme med de mest kvalificerede gæt.


Læs mere om teorier og få svar på de lidt mere filosofiske spørgsmål omkring havørred og havørredfiskeri generelt: Klik her…


Sådan kan havørrederne fanges i Limfjorden…

Selv om det ovenstående måske ikke forenkler det, at fange havørreder i Limfjorden, så kan der dog dannes røde tråde og vejledende retningslinier derfra.

Én af de røde tråde er, at vi skal tilpasse os havørrederne og ikke omvendt. Et godt eksempel på det, er en artikel om standpladser, som er ligeså gældende i Limfjorden, som i den fjord den refererer til.

Standpladser i fjorden gør det nemmere at finde og fange store fisk, så snart standpladserne er fundet vel at mærke. Læs mere om den vinkel til havørredfiskeriet her: Standpladser…

En retningslinie er, at havørrederne i den kolde tid, gerne svømmer rundt i det lave vand. Og – en løsning som lystfisker på det kan være, at fiske med flue eller blink og kystwoblere, som er designet til at kunne fiskes med relativt højt i vandet.

Sommeren er tiden for sild og tobis blandt andre, og her kan vi tilpasse os det, ved at fiske med blink, fluer eller kystwoblere, som ligner de føedeemner. Sølv, hvid, hvid/grøn, sølv/grøn, sølv/blå etc…

Fødemnerne tilpasser sig bundforholdene. Det betyder at rejer, kutling, hundestejler m.fl. tilpasser sin kropsfarve til, at gå i ét med bundens farve og i nogen tilfælde, de planter de lever i, over og omkring. I de tilfælde kan vi med fordel bruge agn/madding/fiskegrej, som ligeledes er tilpasset farven på bunden.

Der er altid masser af undtagelser, men går vi som hovedregel udfra, at vi skal matche fødeemnernes farve og derfor starter med det, er det sjældent vi behøver at skifte agn så ofte, som ellers.

Havørrederne hugger på agn i alle størrelser året rundt. Hvilken størrelse, blink, flue eller kystwobler (eller andet) vi benytter, er ikke årstids-bestemt. Man kan derimod finde tidspunkter på døgnet, dage, fiskepladser, hvor man enten skal gå fra store til små og omvendt.

Sådan kan havørrederne fanges i Limfjorden – specifikke tips

Fra sen forår til sommer og tidlig efterår:

En af de bedste blinkfarver til havørrederne om sommeren i Limfjorden, er sølv/blå – sildefarven. Uanset hvor man står i fjorden, uanset bundfarve og uanset vanddybde, samt tidpunkt på døgnet, så kan denne farvekombination fange fisk.

En anden god farve er ren sølv.

Den klassiske tobis-farve i hvid/grøn eller sølv/grøn, kan ligeledes være enormt effektiv.

Det ovenstående er farverne som spinnefiskerne har fordel af at starte ud med. Alternativer er dog altid vigtige at have i grejæsken. Det kunne være kobber, brun/hvid, rød/sort eller andet. Selvom det er sommer, er der stadig områder med rejer, kutling, hundestejler og tanglopper m.m. som alle er brune eller eksempelvis sorte.

Rød/sort samt blå/sort – kombinationerne, er også glimrende aftenfarver – året rundt.

Fluefiskerne kan benytte de samme farver og farve-kombinationer med stor succes.

Fra sen efterår, vinteren over til tidlig forår. 

På et tidspunkt når vejret og vandtemperaturen bliver køligere, kommer der et gradvist skifte i de lysere farvers effektivitet. Ikke at de ikke er fangstgivende i det hele taget, men andre farver begynder at være langt mere effektive.

Her er tale om varmere farver, i nogle tilfælde såkaldte “skarpe” farver. Brune varianter, rød, lyserød, sort/brun etc. Især lyserød og rød/sort har mange havørreder på samvittigheden i den kolde tid. Valg af farver på agn til Limfjordens havørreder, er derfor langt fra kompliceret uanset årstid. Se denne havørred fanget med lyserød, i den nordlige del af Limfjorden i december måned: Klik her…

De grundlæggende farvevalg på agn man fisker med generelt, bør være brun, sort, hvid, sølv. Derfra kan man så vælge udfra de tusindevis af muligheder der er på markedet, for at kombinere med andre farver, via. prikker, streger, øjne og så videre….

Hvor og hvornår havørrederne kan fanges, kan du læse om her på siden, under de mange fiskepladser der er beskrevet. Se under indholdsfortegnelsen på forsiden her: Lystfiskeri i Limfjorden.

/Jari  – Lystfiskeri Danmark