Hasseris Skov – ved shelteret
Hasseris Skov ved shelteret, er en fiskeplads lige vest for Aalborg. At der på sin vis ikke rigtig er nogen skov, men en bred stribe af træer, kunne forvirre enhver der leder efter fiskepladsen og derfor også en skov.
Heldigvis, ligesom under alle andre fiskepladser ved Limfjorden på denne side, linkes der længere nede i teksten til parkeringspladsen ved skoven/træerne. Så tager man ikke fejl.
Fiskepladsen er en helårsplads, med bedst fiskeri i vinterhalvåret. D.v.s. fra sen efterår, vinteren igennem, til sen forår. Sommeren kan nogle aftener byde på spændende skumrings-fiskeri, det med fluestangen og skumfluer eller højtgående kystwoblere.
Man skal være opmærksom på helårs-fredningen ved Hasseris Å mod øst. Læs mere om den: Klik her…
Vand og bundforhold
Bunden er generelt lidt blød, men ikke nok til at man kan sidde fast i den. Sandet er en smule mørkglødet og der er flere steder bælter af ålegræs. En klassisk bundbeskrivelse generelt, når det gælder Limfjorden.
Hasseris Skov – ved shelteret, er en stor lavvandsplads. Man kan gå langt ud under vadefiskeri i waders, især i lavvande, men ved højvande kommer man ikke så langt ud. Havørrederne trækker længere ind mod fjordbredden når vandet stå højt, Det gør derfor af den grund ikke noget, at man ikke kan komme så langt ud under de forhold.
Man kan vade flere kilometer mod øst, hvis man lyster – nogengange kan der være mange fisk langs hele strækningen. Har solen f.eks. opvarmet vandet om vinteren, kan der være særdeles mange stimer i området.
Årstider – fiskearter ved Hasseris Skov ved Shelteret – Limfjorden
Havørred: Havørreden kan, som tidligere nævnt, fanges året rundt på pladsen. Vinterhalvåret er at foretrække.
Mindstemål: 40 cm.
I Limfjorden er det kun farvede havørreder, som har en fredningsperiode. Det fra d. 16. november til d. 15. januar. Dvs. at fisk i yngledragt skal genudsættes.
I fredningsperioden må man kun tage helt blanke fisk med løse skæl med hjem.
Hornfisk: Hornfisken er at finde overalt i Limfjorden fra maj måned og ca. 3-4 måneder frem.
Intet mindstemål og ingen fredningstid.
Parkering
Klik på linket for at se hvor du kan parkere: Parkering
Se en fiskeplads i Limfjorden nær Hasseris Skov ved Shelteret: Klik her…