Risgårde

Risgårde i den sydlige del af Limfjorden er en glimrende fiskeplads til fangst af havørred i sommerhalvåret.

Risgårde er ikke Limfjordens mest besøgte fiskeplads. Hvorfor det kan være, er svært at svare på. Fiskepladsen egner sig forholdsvis kun til lystfiskeri efter havørred og hornfisk i sommerhalvåret. Fra sen forår til tidlig efterår, med få undtagelser.

Fiskepladsen er nem at komme til, hvis man da ikke har en lavbundet bil. En markvej fyldt med huller er den eneste ved ud mod spidsen af pladsen. Ellers er der et stykke at gå, hvis man vil affiske det yderste stykke, som også er det mest givende.

Aftenfiskeriet eller fiskeriet fra tidlig morgen, er klart at foretrække. Ikke p.g.a. af vandtemperatur i den varme tid, men på grund af det enorme lavvands-område, som havørrederne skal svømme ind over for at komme til pladsen. Fiskene trækker derfor oftest ind i ly af mørket om aftenen og bliver til tidlig morgen, før de igen trækker ud på dybt vand. Revet på spidsen er havørredernes trækplaster. Der er ørredernes fødeemner at finde.

Vand og bundforhold

Bunden består hovedsageligt at sandbund med revler og en del tangbælter af ålegræs. Få steder er der småsten på bunden og et enkelt stenrev er at finde.

Hvis vinden er over 7-8 sekundmeter fra syd eller vest, kan vandet på pladsen grumse en del til og en del løse tangplanter er at finde og fange i vandet.

Man skal være opmærksom på halvårs-fredningen ved Lillemølle Bæk, som gælder fra d. 16. september – 15. marts.  Læs mere om den: Klik her…

Årstider – fiskearter ved Risgårde – Limfjorden

Havørred: Det er, som tidligere nævnt, klart bedst at besøge Risgårde når sommervarmen står på. Morgen og aften er at foretrække, da fiskene jager helt inde i det lave vand i ly af mørket. Midt på dagen kan man dog være heldig, at fange havørreder i denne del af Limfjorden ved, at kaste langt ud over tangbælterne og håbe på en trækkende havørred, som jager derover eller er gået i skjul under et hvil.

Når sommeren varer længe. D.v.s. når varmen går et stykke ind i september, så kan man ofte fange havørreder på pladsen helt frem til november. Så snart kulden ankommer, så er denne fiskeplads udsat. Det både p.g.a. strømmen i området, det lave vand og den lyse bund. Som ikke holder på varmen. Noget som havørredens fødeemner kræver for, at kunne eksistere i den kolde tid.

Mindstemål: 40 cm.

I Limfjorden er det kun farvede havørreder, som har en fredningsperiode. Det fra d. 16. november til d. 15. januar. D.v.s. at fisk i yngledragt skal genudsættes.

I fredningsperioden må man kun tage helt blanke fisk med løse skæl med hjem.

Hornfisk: Hornfisken er at finde overalt i Limfjorden fra maj måned og ca. 3-4 måneder frem.

Intet mindstemål og ingen fredningstid.

Parkering

Klik på linket for at se hvor du kan parkere: Parkering ved åen og tæt på spidsen

Parkering 2: For alle biler, også lavbundede…


Se en fiskeplads i Limfjorden nær Risgårde: Klik her…