Skyum Bjerge
Skyum Bjerge er, udover at være et kuperet terræn og indbegrebet af et lækkert naturscenarie, også en god fiskeplads i Limfjorden til fangst af havørred.
Man kan fange ørrederne hele året rundt og ligesom flere pladser i nærheden, er det rigtig svært at pege på én bestemt årstid, frem for en anden.
Der er flere små vige og spidser langs pladsen, samt et mindre vandløb, som render ud i Limfjordens salte vand. Dog uden fredningsbælte.
Man kan både fiske fra land, med stor succes fra det meste strækningen, men der er også mulighed for at vadefiske, hvilket egentlig kun er nødvendigt i lavvandsperioder. Oftest endda, kun når vandstanden er godt under normalen.
En smuk plads, med gode muligheder for fangst.
Vand og bundforhold
Bunden består af lysere sand, men med mørkere områder nogle steder. Ålegræs-pletter og bælter er flere steder langs strækningen. Muslinger, sten, og badekar ligeså. Man må endelig ikke glemme, at fiske over de mere flad-bundende områder af strækningen, uanset i hvilken retning man går. Der er ørrederne også.
Vanddybden svinger en smule, men generelt fiskes der over ca. 50 centimeters dybde i gennemsnit.
Hele strækningen ved Skyum Bjerge er værd at bruge tid på. Spidserne, vigene, udløbet fra bækken, de flade områder, de dybere områder, badekarene – alt.
På en god dag, kan man fange mange havørreder på denne fiskplads i Limfjorden. Lige fra den kolde vinter til den varme sommerdag i August.
Årstider – fiskearter ved Skyum Bjerge – Limfjorden
Havørred: Havørredern kan som tidligere nævnt, fanges her året rundt. Det er normalt ikke en plads, hvor der er mange mindre fisk, oftest er fangsten af en havørred lig med en fisk over mindstemålet. Derfor er denne plads, samt nogle af de andre i området, nogle af de bedste i Limfjorden. – Fisk året rundt – uanset årstid – sjældent små fisk. –
Læs om de bedste bud til fangst af havørrederne her, samt i resten af fjorden. Alle bud er baseret ud fra fangster fra hver plads, som er nævnt på denne onlineguide. Klik her…
Mindstemål: 40 cm.
I Limfjorden er det kun farvede havørreder, som har en fredningsperiode. Det fra d. 16. november til d. 15. januar. Dvs. at fisk i yngledragt skal genudsættes.
I fredningsperioden må man kun tage helt blanke fisk med løse skæl med hjem.
Hornfisk: Hornfisken er at finde overalt i Limfjorden fra maj måned og ca. 3-4 måneder frem.
Intet mindstemål og ingen fredningstid.
Parkering
Klik på linket for at se hvor du kan parkere: Parkering
Overnat 18 min. fra denne fiskeplads på: Dragstrup Camping…