Lystfiskeri efter makrel i Limfjorden

Lystfiskeri efter makrel i Limfjorden kan gøres om sommeren.

Lystfiskeri efter makrel i Limfjorden – information

Lystfiskeri efter makrel i Limfjorden foregår oftest i de 2 yderste ender. Fra bølgebryderne ved enten Agger Tange eller udfor Thyborøn ved Vestkysten. Og fra eller udfor Hals- eller Egense Havn ved Kattegat.

En del undtagelser findes, men de er ikke 100% sikre. Fur er for eksempel er en mulighed i sensommeren.

Der er flere måder at anskue makrelfiskeri på. Nogen lystfiskere vil have så mange makrel med hjem som muligt. De der vil det, fisker oftest med et makrelforfang. De mange kroge på forfanget, som skal ligne småfisk, kastes ud i håbet om, at hver krog lokker en makrel til hug. Nogle forfang har 6-8 kroge.

Makrellerne svømmer ofte i stimer, derfor sker det ofte at flere kroge på forfanget giver gevinst på en gang.

Men der er også mange andre måder eller metoder, hvorpå og hvormed man kan fiske efter makrel.

De fleste lystfiskere ser makrellen som en spændende og stærk fisk, som udover at smage godt, også har en plads på den såkaldte sportsfiskerhylde. Med let grej, det vil sige stænger med lav kastevægt og korte stænger, i nogle tilfælde stænger helt ned til 5 fod, kan man “nøjes” med én makrel ad gangen. Under dette fiskeri anvendes typisk blink, kystwoblere eller prop og stykker af sild, tobis eller brisling.

Også fluefiskeren er på makreljagt i Limfjorden. Selv en makrel 400-600 gram, er en værdig “modstander” – en stærk fighter…

En makrel på 700-1000 gram, kan sætte både fluefiskeren og spinnefiskeren i ren ekstase, via. sine evner til at tage udløb efter udløb både ned, op og fremad. Samt via. sine, til tider, uudtømmelige energi og kræfter.

Lystfiskeri efter makrel i Limfjorden – årstid

Lystfiskeri efter makrel i Limfjorden, foregår oftest i sensommeren. Men nogle somre, især når den starter allerede i maj, kan man fange makrel allerede fra sidst i juni. – Juli og august er topmånederne… Men da vejret på verdensplan, også i Danmark, ændrer sig fra år til år, så er det allerede set ved somre, som varer langt ind i september, at de kan fanges frem til starten af oktober.

August må stadig siges, at være den mest sikre måned til makrelfiskeri i Limfjorden.

Obs: Mindstemålet for makrel i Limfjorden og i Nordsøen er 30 cm. I Kattegat er mindstemålet 20 cm.

Opskrift på hurtig, friskfanget, varmrøget makrel

Røget makrelDette skal bruges:

  • 2 stykker sølvpapir.
  • Salt og paprika.
  • Røgesmuld.
  • Kul.
  • Kuglegrill (Køb evt. en billig grill kun til røgning, da røgningen kan svine en del)
  • Tændstikker eller lighter.
  • Det antal makrel du vil spise.
  1. Rens makrellen/makrellerne og lav 3 snit ned i kødet på hver side. Ca. halvvejs til ryg-benet.
  2. Put salt og paprika ned i de skårede snit, samt ind i makrellen.
  3. Antænd kullene og placer dem i den ene halvdel/side af grillen.
  4. Læg sølvpapiret dobbelt. placér derefter en god, stor håndfuld røgesmuld på midten af sølvpariret. Fold sølvpapiret omkring røgesmuldet, så der kommer en jævn, firkantet, smal pakke ud af det. (Lav 2 stk.) Prik derefter ca. 30-50 små huller på den ene side af pakkerne. Der må ikke være huller på begge sider.

Makrelfiskeri i Limfjorden er spændende og efter fangst kan man røge makrellerne med det samme.Fremgangsmåde:

Når kullene er klar og flammerne er væk, placér da den første pakke på kullene. Hullerne skal vende opad, så røgen let kan komme ud. Vender man pakken med hullerne nedad, brænder røgesmuldet, frem for at blive “ristet”.

Læg risten på grillen og makrellen/makrellerne ovenpå, i den anden side end hvor kullene og røgesmuldet er.

Spjældet på grillen (på låget), skal gerne være åben i en sådan grad, at en smule røg kan komme ud i en jævn strøm. Men ikke for åben. 1 trediedel åben ca.

Giv makrellerne 15-20 minutter alt afhængigt af, hvor store de er. Her er tale om makrel på ca. 600-1000 gram. Løft evt. låget for at se om de ser færdige ud efter 15 minutter. Kommer der ikke mere røg ud, skift da røgesmuldspakken.

Velbekomme.

/Jari P – Lystfiskeri Danmark…


Læs også om det spændende havbarsfiskeri, som foregår i den yderste del af vestenden af Limfjorden: Klik her…