Dragstrup Vig – nord

Ved Dragstrup Vig i Limfjorden kan man fange den populære havørred

Dragstrup Vig – nord, er en af de bedste fiskepladser i Limfjorden. Man kan fange havørreder her året rundt. Ofte er gennemsnits-størrelsen høj. Dermed ikke sagt, at der kun er store fisk, for det er ikke tilfældet. Hele året rundt kan der være stimer i området. Ligesom i resten af landet, hører havørreder i stimer ikke kun vintersæsonen til.

Når man har passeret helårsfredningen ved Lyngbro Bæk i bunden af vigen, byder strækningen på spændende fiskeri over tangbælter, stenrev og i badekar hele vejen ud.

Havørrederne holder til her året rundt, men den indre del er mest givende i vinterhalvåret, mens den ydre del, fisker godt helt fra tidlig forår og helt frem til sen efterår og nogle år, helt ind i vinertiden.

Man får mest ud af at fiske fra land, da havørrederne oftest er indenfor de først 10-15 meter ud derfra.

Vand og bundforhold

Dragstrup Vig og den nordlige del, er indbegrbet af en klassisk Limfjords-fiskplads. De mange ålegræsbælter ligger som striber på bunden, småsten danner flere steder mindre og helt store stenrev, som strækker sig ud mod midten af fjorden og vigen selv. Badekar er overalt, og blæretangsbuske har spredt sig ud i området flere steder.

Vandet er ofte klart og der skal en del til at få det til-plumret. Kraftig vind fra vest og nord i flere dage kan dog gøre det.

Man fisker typisk over dybder fra 10-80 cm. Fisker man i dybere vand, er man kommet for langt ud…

Obs: Vær opmærksom på helårsfredningen ved Lyngbro Bæk. Læs mere om fredningsbæltet her: Fiskeristyrelsen…

Årstider – fiskearter ved Dragstrup Vig – nord – Limfjorden

Havørred: Man kan fiske efter den famøse havørred året rundt på denne fiskeplads. Det er ikke muligt at pege på den bedste årstid, men derimod de bedste forhold. Almindelig eller høj vandstand. Om vinteren kan fiskeriet under lavvande dog være særdeles godt, men oftest under varmere dage med sol.

Man kan fange havørreder ved Dragstrup Vig fra morgen til aften. Også midt på dagen i høj solskin. Igen skal her nævnes, at der gerne må være vand på pladsen.

I somerhalvåret er agn i blå/sølv, samt ren sølv en sikker vinder på pladsen. Under vinterhalvåret er lyserød, samt brune agn at foretrække.

Havørrederne står typisk, som tidligere nævnt, i det det helt lave vand. Går man i vandet, vil man altid fange færre ørreder end hvis man bliver på land, når ørrederne skal overlistes på denne fiskeplads i Limfjorden.

Mindstemål: 40 cm.

I Limfjorden er det kun farvede havørreder, som har en fredningsperiode. Det fra d. 16. november til d. 15. januar. Dvs. at fisk i yngledragt skal genudsættes.

I fredningsperioden må man kun tage helt blanke fisk med løse skæl med hjem.

Hornfisk: Hornfisken er at finde overalt i Limfjorden fra maj måned og ca. 3-4 måneder frem.

Intet mindstemål og ingen fredningstid.

Parkering

Klik på linket for at se hvor du kan parkere: Parkering
Gå over bækken og forbi fredningen før der fiskes.


Overnat lige ved denne fiskeplads på: Dragstrup Camping…