Fjordens bedste fiskepladser
Fjordens bedste fiskepladser kan tælles på en hånd. 5 gode fiskepladser er der i Skive Fjord, men når havørrederne og hornfiskene er i fjorden, er alle pladserne til gengæld ret gode.
Hver fiskeplads kaster flest fisk af sig imellem oktober og juni. Er der frostgrader om vinteren, skal man ofte skære de 3 koldeste måneder fra – nogle år flere andre år færre.
Almindelig vandstand eller det der kaldes normalen, er at foretrække på alle fiskepladserne nævnt her under.
- Stårup
Denne fiskeplads er klart bedst under almindelig vandstand eller under højvande.
Der kan både fiskes mod nord og mod syd på denne fiskeplads.
Se den her: Fiskepladsen + parkering… - Bådsgård Rev
Denne fiskeplads fisker godt uanset vandstand.
Fisk mod syd og ind i Bådsgård Vig – husk revet inden vigen.
Se den her: Fiskepladsen + parkering… - Lyby Strand
Denne fiskeplads er mest givende under alm. vandstand.
Man kan både fiske mod syd og mod nord langs denne fiskeplads.
Obs: Halvårsfredning. Læs mere…
Se den her: Fiskepladsen + parkering… - Grønning Øre
Denne fiskeplads er givende uanset vandstand.
Her kan både fiskes mod syd og nord.
Obs: Bemærk fredningsbælterne. Læs mere…
Se den her: Fiskepladsen + parkering… - Den lange
Denne fiskeplads fisker bedst under almindelig- eller under lav vandstand.
Fisk mod syd og ind i Astrup Vig.
Obs: Halvårsfredning inde i vigen. Læs mere…
Se den her: Fiskepladsen + parkering…
Fjordens bedste fiskepladser – jokerne
Der er naturligvis flere fiskepladser i Skive Fjord, som kan være gode. De er dog ikke nær så stabile som de ovennævnte.
- Lundø – den nordligste spids
Affisk mod nord rundt om spidsen.
Se den her: Fiskepladsen + parkering… - Indre Bådsgård Vig
Affisk mod øst og og nord.
Se den her: Fiskepladsen + parkering…
Hver fiskeplads egner sig både til fluefiskeri og spinnefiskeri.
Lystfiskeri efter ål i Skive Fjord kan foregå fra hver km. af fjorden. Brug almindelige regnorm eller fjordrejer. Fisk gerne i aftenskumringen og ind i natten. Brug enten et forfang og en klokke på stangen, så huggene kan høres, eller brug evt. en lille prop med knæklys.
Rigtig god fornøjelse.
/Jari P.