Lystfiskeri efter sild i Limfjorden

Sild i Limfjorden kan fanges flere steder. Læs om dem her.

Lystfiskeri efter sild i Limfjorden – information

Lystfiskeri efter sild i Limfjorden, er en tilbagevendende, årlig begivenhed. Det er langt fra kompliceret at fange sildene i Limfjorden, når de endelig er der. Det eneste det kræver, er i bund og grund et sildeforfang og enten et lod eller et blink for enden af det.

Man kaster ud og lader forfanget synke i nogle sekunder, alt afhængigt af dybden i det området man fisker i.

Nogengange kan man opleve, at sildene hugger i det man lader forfanget synke og andre gange skal man affiske lidt mere vand før de findes.

Metoden består af en jævn indspinning på hjulet, efter forfanget er nede i dybden. (ikke helt nede på bunden) Under indspinningen kan man tilføje nogle stop, lade forfanget hænge og falde lidt, for derefter at genoptage indspinningen.

De mange små fiskeimitationer på forfanget, opfører sig udfra metoden, som en stime småfisk der flygter fremad, samt op og ned. Silden er en rovfisk, såvel som en byttefisk, og vil derfor jage småfiskene.

Her kan dyrkes lystfiskeri efter sild

Først og fremmest skal der her nævnes, at sildene kan fanges overalt i sejlrenen fra båd. Fra ende til anden.

Men når de skal fanges fra land, er det en helt anden sag. Ikke alle steder kan man finde dybt nok vand fra land og ikke alle steder har man som lystfisker adgang til de områder, hvor det dybe vand er.

Her er de bedste steder, når det kommer til lystfiskeri efter sild i Limfjorden og hvor man må færdes:

Hals Havn – se og læs mere i dette link: Klik her…

Aalborg Havn – se og læs mere i dette link: Klik her…

Derudover også Aggersund  – Oddesund og Virksund.

Vil du læse mere om hvad den multianvendelige sild kan bruges til, samt mere om sildefiskeri, så kan du gå ind på denne hjemmeside og læse artiklen: Sådan fanger man sild…


Brug sildestykker til makrelfiskeri i Limfjorden: Læs mere her…