Ertebølle Strand Camping

Ertebølle Strand Camping – lystfiskeri

Ertebølle Strand Camping, ligger perfekt placeret i forhold til nogle af Limfjordens bedst kendte havørredpladser. Den ene af dem, begynder på sin vis lige ude foran pladsen. Her er tale om Ertebølle Hoved, som man ankommer til efter kun 200 meter ad stranden fra campingpladsen. At gå direkte hen for at fiske hovedet rundt, uden at have fisket foran campinpladsen kan dog betyde, at man går glip af en havørred eller to. Så tag gerne det hele med…

Der er desuden under 15 minutters kørsel i bil fra campingpladsen til Rønberg, hvor færgen til Livø er at finde. Strækningen syd for færgelejet, er ligesom Ertebølle Hoved, en kendt og givtig fiskeplads. Her er hovedsageligt tale om lystfiskeri efter havørreder og hornfisk.

16 minutters kørsel fra Ertebølle Strand Camping er byen Louns. Fiskepladsen 100 meter syd for byen, som en sti leder ned til, er knap så benyttet. Men det hindrer ikke pladsen i, at kunne måle sig med de bedste fiskepladser i Limfjorden, hvilket den kan. Strækningen mod øst fra byen er klart at foretrække.

Gunderup fiskesø ankommer man desuden til, indenfor 10 minutters kørsel fra campingpladsen. En utrolig børnevenlig fiskesø, men med ørredarter og ørred-størrelser, selv den mest inkarnerede put and take-fisker gerne kører langt for at fange.

Listen er lang og længere end nævnt, når der skal tælles fiskepladser i området nær denne campingplads. Find flere muligheder for lystfiskeri i området her på siden.

Overnatning på Ertebølle Strand Camping

Som campist og lystfisker på Ertebølle Strand Camping, kan man leje hytter i forskellige størrelser eller værelser i et hyggeligt, ældre bondehus. Campingpladsen har også udlejningsvogne med fortelte og alt nødvendigt udstyr. Man kan også leje komfortable villatelte med 2 sovekabiner, stue og overdækket terrasse.

Campingpladsen har egen dagligvarebutik, café og pandekagehus.

Flere muligheder for at arrangere en aktiv familieferie, hvor flere aktiviteter udover lystfiskeri er inkluderet, er i høj grad tilstede. I området omkring pladsen finder man løberuter, vandreruter, pladsens egen swimmingpool og mulighed for at gå på fossiljagt, langs den ca. 20 meter høje Ertebølle Klint.

Adresse og info

Ertebølle Strand Camping – Ertebøllevej 40-42 – 9640 Farsø – Tlf.: +45 98 63 63 75 – Mail: escamp@escamp.dk –Hjemmeside: Escamp.dk Facebook: Ertebølle Facebook…


Læs mere om fiskepladsen, Rønbjerg, tæt på  campingpladsen: Klik her…